Skip til primært indhold

Nymarksvej 133 - § 104

På Nymarksvej i Fredericia åbner et dagtilbud efter SEL § 104 for voksne med en autismediagnose. Nymarksvej åbner i 2024.

De fysiske rammer er nøje gennemtænkte

I byggeriet er der lagt vægt på, at rammerne skal understøtte den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb samt mulighed for at indgå i et fællesskab. Det er både i den overordnede arkitektur, indretningen samt farve- og materialevalg. 
Med en autismediagnose følger oftest et forhøjet stressniveau. Fra forskningen ved vi, at naturens materialer og farver virker stressreducerende. Derfor er materialerne gennemtænkte og udvalgte til at kunne danne en harmonisk helhed. Det gælder alle materialer fra farver på vægge, gulve og lofter.

Læs mere om de kommende bygninger på Nymarksvej i Præsentationspjece om Nymarksvej

Individuel tilgang med fokus på kerneopgaven

Samarbejdet med borgerne tager udgangspunkt i den enkeIte borger og kerneopgaven for Autismecenter Syddanmark:
Med afsæt i den enkelte borgeres ressourcer, drømme og håb, styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenhed, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv.

For den enkelte borger betyder det, at vi altid

  • tager afsæt i ressourcer og udviklingsmuligheder
  • fokuserer på drømme og håb
  • hjælper med at træffe valg på egne præmisser
  • spotter det udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende

Kerneopgaven danner retning for den faglige indsats og samarbejdet med borgerne hver eneste dag. Det omsættes til praksis i samarbejde med den enkelte borger, hvor der tages udgangspunkt i borgerens  forudsætninger, håb og drømme. 

Autismeviden omsættes til praksis

Nymarksvej bliver et højt specialiseret autismetilbud, hvor medarbejderne omsætter viden om strategier og udfordringer for mennesker med autisme til praksis. Medarbejderne opnår de relevante kompetencer gennem kursusforløb ved Viden i Praksis, der er Autismecenter Syddanmarks kursusafdeling.
Viden i Praksis - kursusafdeling ved Autismecenter Syddanmark

Henriette Lund

Henriette Lund

Afdelingsleder

Holmehøj Hus C og Det gule Hus


40 19 73 77
APPFWU02V